• Sammenslutningen ved StorÅ www.svstoraa.dk
  • Vi er et netværk af: Foreninger, lodsejere og konsortier med fiskeret i Storåsystemet.
  • Vores fælles mål er vandpleje. Det kan som her være nye stryg og gydebanker.

Hundeluftning

Hundeluftning og hvad deraf følger

af Kaj Kirkeby

Hundeluftning ved Storåen i Ikast har i mange år været en risikabel affære, med mindre man virkelig havde styr på en vandglad hund eller var parat til af afholde store badedag ved hjemkomsten. Dette er nu ændret radikalt.

Sidste år luftede Jørn Johannessen jævnligt sin datters hund langs Storåen. Af og til så han ringe i vandet, som tyder på, at der var fisk, som tog insekter på overfladen. Da Jørn er inkarneret lystfisker, overvejede han flere gange at få foranstaltet en nærmere undersøgelse af, om det virkelig var fisk, - hvilket han var rimelig sikker på, - eller om der måske kunne være andet, som skabte fænomenet.

Sidste år fik han ikke rigtig gjort noget ved det, selvom han kunne konstatere, at åen i alt fald er blevet særdeles klar. Faktisk kan bunden ses de fleste steder, dog undtaget de dybeste høller (høller er dybe huller i bunden). For de, som ikke kender åen, skal bemærkes, at åen kun er godt 2 meter bred, og de fleste steder ikke meget over en ½ meter dyb med enkelte høller og strømstryg (forhindringer i bunden og/eller indsnævringer skaber turbolens i vandet).

Efter igen i år flere gange at have set ringene og mere og mere sikker på, at det var fisk, besluttede Jørn sig så for, at nu var det tid til en nærmere undersøgelse af, hvad der kunne være årsagen, og i uge 30 blev det alvor. Han tog fiskestangen med.

Overraskelsen lurede om hjørnet. Første kast med en lille nymfe (imitation af døgnfluernes undervandsstadie) ved Nordre skole gav en pæn stalling på ca. 35 cm. Nu gør én svale selvfølgelig ingen sommer, så sammen med fiske-kammeraten Torben Bjørn blev der med tilladelse fra lokale landmænd gennemført 6 supplerende fisketure flere steder ved åen i slutningen af juli og begyndelsen af august. Det samlede resultat var 8 stallinger og 2 strømskaller, og der blev ikke gået lange strækninger for at få dem, idet fiskeriet blev koncentreret om enkelte høller.

Nu var overraskelsen en realitet  af 2 grunde: 1) stallingen er en af de fisk i Danmark, der stiller størst krav til vandets renhed, og selvom de kan tåle et lidt lavere iltindhold end f.eks. ørred, så tåler de noget mindre forurening end ørred. 2) de træffes kun i åernes øvre løb, hvis fødemulighederne er virkelig gode, og de lever næsten udelukkende af insekter, som også stiller store krav til vandets renhed og iltindhold. På denne baggrund kan det umiddelbart konkluderes, at Storåens vand må være af rimelig høj kvalitet og renhed.

For gamle Ikastboer, som kan huske åen fra begyndelsen af 1950’erne og før, må dette være en glædelig overraskelse og gensyn. Dengang kunne man bade i åen, fange små ørreder, skaller, ål og gedder, men fra engang i 1950’erne blev det en rødlig mudderstrøm, farvet af okker og ind i mellem andre farver på grund af udledninger fra Farveriet. Dette er nu historie.

Kommunens etablering af bundfældningsbassiner opstrøms søerne er med stor sandsynlighed hovedårsagen til denne forbedring, som i alt fald Ikast Sportsfiskerforening hilser velkommen med stor glæde. Måske er vi lystfiskermæssigt på vej tilbage til de gode gamle dage, hvor mange Ikast børn fik deres første fiskeoplevelser ved Storåen, og som resultat af kommunens ind-sats og hundeluftning er det vel ikke så ringe endda.

Afslutningsvis bemærkes, at mindstemålet for stallinger er 33 cm, hvis nogen vil prøve fiskeriet. Det skal dog tilføjes, at fangne fisk under alle omstændigheder bør genudsættes, dels fordi stallingen er en relativ sjælden fisk, som gerne skulle bevares, dels fordi det endnu ikke er klarlagt, om vandet indeholder kemikalier, tungmetaller eller andet, som optages i fiskene, og som måske kan være sundhedsfarlig for mennesker.

Tilbage